Museum Vestsjællands Podcast

Vi elsker gode historier. Vi er Midt- og Vestsjællands fælles hukommelse. En levende del af din historie

Listen on:

  • Podbean App
  • Spotify
  • Amazon Music
  • Samsung
  • Podchaser

Episodes

Sunday Dec 09, 2018

I det andet afsnit dykker vi ned i alle julens frække traditioner: For selvom julen skulle bruges på at gå i kirke, blev der leget frække lege i julestuerne. Her trillede de unge karle og piger hinden som kager - og fandt måske den de skulle giftes med. I dag lever den slags traditioner, måske, videre i julefrokosterne. Det og meget mere kan du høre mere om i denne udsendelse. 
Medvirkende: Lene Hadsbjerg 
Tilrettelægger: Sarah Sander Laugesen 
Læs mere på: www.vestmuseum.dk/podcast
 

Monday Dec 03, 2018

Så er det jul igen og traditionerne skal man ikke pille ved. Derfor kigger vi igen dybt ind bag med juletraditionerne
I det første afsnit bliver du klogere på nisser. De har en lang og interessant historie som de færreste kender. Vidste du f.eks. at nissen startede sin karriere som en gud? Det og meget mere kan du høre mere om i denne udsendelse. 
Medvirkende: Mads Findal Andreasen
Tilrettelægger: Sarah Sander Laugesen 
Læs mere på: www.vestmuseum.dk/podcast 

Thursday Nov 15, 2018

Med støtte fra Trelleborg Fonden graver Museum Vestsjælland ned under overfladen og finder de historier, som sjældent fortælles​. Hør om de hemmelige foranstaltninger, som Vestsjællands befolkning gjorde for at beskytte de civile under den kolde krig.
I denne udsendelse kan du høre om, hvordan selv børnehaverne I Korsør gjorde sig klar til en atomkrig. Og hvordan de som arbejdede frivilligt i civilforsvaret, forberedte sig på at tage imod 100.000 flygtninge, som kunne komme fra de atomare ødelæggelser i København. Det gjorde de selv under sportsstævner og andre ellers fredelige begivenheder. For Den Kolde Krig har efterladt forsvarsværker overalt. Det kan man f.eks. se i kælderen på næsten alle skoler, hvor de fleste vil være forstærkede og klar til at guide eller tage imod flygtninge.
Læs mere på: www.vestmuseum.dk/podcast 
Medvirkende: Katastrofehistoriker Rasmus Dahlberg fra ForsvarsakademietLene Harritz, pædagogmedhjælper Per og Else Nielsen, tidligere frivillige i civilforsvaret. 
Tilrettelæggelse: Sarah Sander Laugesen
Foto: Lene Harritz

Friday Nov 02, 2018

Med støtte fra Trelleborg Fonden graver Museum Vestsjælland ned under overfladen i fem podcasts og finder de historier, som sjældent fortælles​. Hør om da 2. verdenskrig skubbede tørvegravningen i gang i Åmosen.
”Vi tog på Åmosen, fordi at det var under krigen. Der var ikke noget arbejde at få og der var nogle penge at tjene der. Og hvis ikke man gjorde det, så blev man deporteret til Tyskland”. Sådan begynder udsendelsen om Tørvegravningen i Åmosen. For Ingelise, som boede i Åmosen som barn, voksede op med krigen omkring sig og mosen under fødderne.
Medvirkende:Anne-Mette Marchen Andersen, Museumsinspektør NationalmuseetThomas Larsen Schmidt, Naturvejleder Naturpark Åmosen. Bendt, Inge og Ingelise – tidligere beboere i tørvemosen.Tilrettelæggelse:Sarah Sander Laugesen

Friday Oct 12, 2018

Kuppet under den Gudelige Vækkelse – Indre Mission i Vestsjælland
Med støtte fra Trelleborg Fonden graver Museum Vestsjælland ned under overfladen i fem podcasts og finder de historier som sjældent fortælles​. Hør om da den gudelige vækkelsesild bredte sig over egnen.
”I starten af 1800tallet bliver der tændt en religiøs ild i Vestsjælland, som breder sig over hele Danmark og sågar til Amerika.” siger museumsinspektør Mads Findal Andreasen, og med de ord begynder Museum Vestsjællands seneste podcast, om dengang da indre mission fik sin begyndelse.
Medvirkende: Lennart Grønkjær-Davidsen, missionær i Indre Mission Mads Findal Andreasen, museumsinspektør i Museum Vestsjælland.  
Tilrettelæggelse:Sarah Sander Laugesen
Læse mere på www.vestmuseum.dk/podcast 

Thursday Sep 27, 2018

Med støtte fra Trelleborg Fonden graver Museum Vestsjælland ned under overfladen. Denne gang kan du komme med ud på Storebælt under englandskrigene i en lille kanonjolle. 
Medvirkende:Søren Nørby, Marinehistoriker Forsvarsakademiet. Fra Korsør Produktionshøjskoles Værft, Christian Dyrløv, leder, Tobias Olsen, elev, Patrick Nielsen. Henrik Falch Petersen og Steen Olsen fra Stigsnæs Kystbatteri Skælskør. Skuespillere: Magnus Thinghuus og Benjamin Sode Larsen, Holbæk Drama College.
 

Thursday Sep 13, 2018

Trelleborg Fonden præsenterer: Undergravende Historier. Rundt om i de mange kirker i Vestsjælland afslører kalkmalerierne historier: De bønder, som levede på egnen i middelalderen, kunne for det meste hverken læse eller skrive. Men når de bestilte datiden kendte kalkmaler, Morten Maler, til at male bibelhistorier, i Gerlev Kirke lidt udenfor Slagelse, kom de samtidigt til at vise lidt om hvem de var. I udsendelsen kan du høre den fantastiske fortæller Torben Svendrup som uden røde kinder fortæller både om onaniscener og drillerier af lokale herremænd og om bondekonernes hang til kvindelige helgener. For i den billedløse tid som, middelalderen var, blev kalkmaleriernes billeder til den skinbarlige sandhed. I dag er der også billedkunstnere som arbejder med kirkens rum. Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt fortæller i udsendelsen om hvordan man, som moderne kunstner, arbejder sammen med de gamle kalkmalerier, når nye værker skal have deres plads blandt de gamle mestres. Og hun fortæller om den kunstneriske proces som det er så sjældent man kan få et godt indblik i.

Undergravende Historier teaser

Thursday Sep 13, 2018

Thursday Sep 13, 2018

Trelleborg Fonden præsenterer: Undergravende Historier. I fem podcastudsendelser graver Museum Vestsjælland ned under overfladen og finder de historier som sjældent fortælles. De historier som ikke står i turistbrochurerne: Fra de usynlige middelalderbønder til de hemmelige forsvarsforanstaltninger under den kolde krig.

Friday Aug 31, 2018

En anderledes udsendelse: Kom med bagved kulisserne og hør om arbejdet med at fortælle historie. Vi dykker ned i hvordan og hvorfor Museum Vestsjælland har udviklet spilappen Tidslommen. En stor del af arbejdet var i samarbejde med Antvorskov Skoles 6.d. Eleverne var med til at finde nye og anderledes vinkler at fortælle historien fra. Medvirkende: Museumsdirektør Eskil Vagn Olsen, Projektleder Jonas Abkjær Andersen, skolelærer Nanna Louise Drage Lotzkat og 6d. fra Antvorskov skole. Tilrettelæggelse: Sarah Sander Laugesen

Friday Jun 15, 2018

I denne udsendelse kan du høre om Stenalderen i og omkring Sorø. Om glæden ved at finde en genstand som det er 10.000 år siden et andet menneske har rørt. For eksempel da amatørarkæologen, Erik Westerby, fandt en boplads nordvest for Sorø, som kom til at give navn til en periode i den danske stenalder: Brommekulturen. Medvirkende: Amatørarkæolog Alan Tomlinson. Hugo Sørensen og Michael Vennersdorf, arkæologer ved Museum Vestsjælland. Musik komponeret og fremført af Frederik Lose Engberg. Tilrettelægger og vært: Sarah Sander Laugesen

Image

Museum Vestsjællands Podcast

Lyt til alle udsendelser på www.vestmuseum.dk/podcast

Vi elsker gode historier.

Vi er Midt- og Vestsjællands fælles hukommelse. Vi skaber rum hvor alle i og omkring Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø kan opleve og udforske den rige kulturarv.
Fra forhistorien til nutiden sætter vi fokus på den lokale kulturarv. Her udvider dagligliv, kunst og store begivenheder fra lokalområderne den nationale og internationale fortælling.

Museum Vestsjælland – En levende del af din historie

Kontakt: ssl@vestmuseum.dk

Copyright 2018 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20240320